Patienters Ernæring

Patienters Ernæring

Nyheder og gode idé'er

Bloggen er åben for medlemmer, andre sundhedsfaglige medarbejdere - og for patienter og deres pårørende.
Indlæggene vil spænde vidt, fra det nørdede ernæringsfaglige til den gode oplevelse, hvor patienten pludseligt spiste.

DSKE's målsætning og målbare mål

MålsætningPosted by Jens Kondrup Sun, November 23, 2014 01:02:27

Menneskerettighedserklæringen, Artikel 25:
Enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til hans og hans families sundhed og velvære, herunder til føde, klæder, bolig og lægehjælp og de nødvendige sociale goder og ret til tryghed i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom, uarbejdsdygtighed, enkestand, alderdom eller andet tab af fortjenstmulighed under omstændigheder, der ikke er selvforskyldt.

Målsætning:
Patienter skal sikres tilstrækkeligt kostindtag.
Hvis maden svigter: rettidigt supplement med tilskudsdrikke, sondeernæring eller intravenøs ernæring.

Målbart mål (indikator):
Risikopatienter på hospitalet skal have mindst 75% af behovet senest 4. indlæggelsesdag - eller 4. dag efter påbegyndt ernæringsterapi.


Dette er målsætningen for alle aktiviteter, som DSKE er engageret i. Aktiviteterne skal have som formål, at en større del af patienterne opnår det målbare mål: mindst 75% af behovet senest 4. dag.
Menneskerettighedserklæringen, Artikel 25, sidestiller ret til føde og til lægehjælp. Tilstrækkelig føde/ernæring skal tilvejebringes, også under sygdom.
At dette så oven i købet kan vises at mildne sygdomsforløbet, øge livskvaliteten for patienterne og reducere udgifterne til sygehuse er jo kun godt.
DSKE arbejder for at styrke dokumentationen for værdien af rigtig ernæring under sygdom, men mener på den anden side ikke, at man kan vente med den målrettede ernæring, indtil alle er tilfredse med dokumentation og de økonomiske analyser.
Man kan godt leve uden en virkningsløs medicin, men man bliver syg af at undvære livsnødvendige næringsstoffer.





  • Comments(0)